JIS_Billeder_800x440px_ARTIKLER1

Julemandens værksted – Julemanden i videnskabens hænder

Læs udsnit af historien

JIS_Billeder_800x440px_ARTIKLER2

Slagelseskatten

Læs udsnit af historien

JIS_Billeder_800x440px_ARTIKLER4

“Ingen er uopdragelig”
Om opdragelsesanstalter

Læs udsnit af historien

JIS_Billeder_800x440px_ARTIKLER3

75 år i boligsagens tjeneste

Læs udsnit af historien

Streg1250

Julemandens værksted – Julemanden i videnskabens hænder

Julemanden var alene hjemme, da posten kom med et af de meget firkantede breve, og han erkendte bagefter, at han ikke havde tænkt sig om, da han bare åbnede det og gav sig til at læse. Det var fra Nordiske Julemænds Fællesforening, og han troede jo bare det var om sommerfesten eller indkaldelse til generalforsamlingen, som også plejede at være festlig. Men nej, dette her var så alvorligt, at han burde have ladet sin kone læse det først.

Fællesforeningens nye unge formand, Kalle Jultomten, skrev at hans svenske kolleger var meget alarmerede over den  rystende ulighed der var i kønsfordelingen blandt julemænd. Han fortalte, at der ved Det Nisseologiske Forskningsinstitut ved Uppsala Universitet var en forskergruppe, ledet af professor Tom Headless, som efter ti års forskning havde fundet ud af, at 95% af alle julemænd var af hankøn. Dette var så himmelråbende kønsdiskriminerende, at noget straks måtte gøres. Han ville derfor opfordre til, at alle julemænd i alle lande straks tog deres stilling op til overvejelse med henblik på at give plads for kvinder. Samtidig ville han dog på det alvorligste advare mod at denne mere talrige tilstedeværelse af kvinder skulle give de tilbageværende julemænd anledning til at tænke upassende tanker. Og endelig, sluttede brevet, burde man overveje en ny, kønsneutral betegnelse for julemandshvervet. Kalle ville selv foreslå ’Julperson’.

Med rystende hænder lagde julemanden brevet fra sig og satte sig i kurvestolen. Her blev han hjemsøgt af nogle højst uønskede billeder i fantasien, blandt  andet af Julia Suckernis med langt hvidt skæg bølgende i bakke og dal ned over hendes nydelige forside. Til gengæld havde han svært ved at forestille sig hendes klingrende, lattermilde stemme sige ho-ho-ho med den rette betoning. Og at tænke på hende som ’Julia Julperson’ var ham helt umuligt, for var der noget hun IKKE var, så var det en kønsneutral person …

Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2018

Bestil Jul i Slagelse her

Streg1250

Slagelseskatten

Slagelseskatten er Danmarks største fund af guld fra middelalderen og samtidig en af de mest spektakulære skattefund med sin variation af guld- og sølvmønter, sølvbarer, fingerringe og dragtsmykker i periodens bedste kvalitet. I kontrast hertil spiller skatten nærmest ingen rolle i den lokale fortælling om byens middelalderlige historie. Derfor vil denne artikel forsøge at kompensere for denne mangel ved at fortælle om skattens mange spændende detaljer og historiske betydning for Slagelse.   

Slagelseskatten blev fundet af to arbejdsmænd om eftermiddagen den 23. februar 1883. Nyheden spredte sig som en løbeild, og allerede samme dag kunne man i en af byens aviser læse om fundet:

”I Eftermiddag er der i Kjælderen under Gaarden paa Hjørnet af Skovsøgade og Gammeltorv, der for tiden er under ombygning, ved Gravning gjort et betydeligt Møntfund. Der er Ifølge Gaardens Eiers Hr. Kjøbmand Peter Thomsens meddelelse til os funden ca. 450 Stk. Guld og Sølvmønter, samt Brudstykker af Smykker eller lign., 8 Guldringe og 27 Stk. Perler eller lign. – Fundet gjordes under et Murstensgulv i en gammel Kjælder.”.

Fundhistorie
Slagelseskatten blev fundet, da købmand Peter Thomsen fjernede en bygning på matrikel nr. 263, der strækker sig langs Skovsøgades vestside – fra Lille Fruegade til Gammeltorv – og rundt om hjørnet og et stykke langs Smedegades nordside. Her på det sidstnævnte stykke i Smedegade blev skatten fundet under kældergulvet af det lave hus med 13 fag, som blev revet ned i 1883. I Nationalmuseets fundprotokoller blev det mere præcist beskrevet, at den blev fundet under den del af ejendommens kælder, som strakte sig ind under husets bagbutik. Der blev den fundet i ruinen af en hvælvet kælder fra middelalderen under et gulv af munkesten eller fliser. Det oplyses tillige, at skatten lå gemt i et hulrum mellem nogle munkesten, som må opfattes som husets skjulte ”pengeskab”.   

Dagene efter fundet blev skatten genstand for megen omtale i de lokale aviser og udstillet i købmand Thomsens købmandsforretning, som lå på hjørnet mellem Smedegade og Skovsøgade. Her blev den et stort tilløbsstykke og blev senere indleveret til Nationalmuseet, som udbetalte en dusør på 2612 kr., som var en stor formue på den tid. Siden har der ikke været megen omtale af skatten, men i 100-året for fundet blev den genstand for en videnskabelig publikation af numismatikerne, Fritze Lindahl og Jørgen Steen Jensen. Siden er Slagelseskatten stort set ikke blevet omtalt i litteraturen …

Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2018

Bestil Jul i Slagelse her

Streg1250

“Ingen er uopdragelig”

Om Flakkebjerg Institut og andre opdragelsesanstalter i begyndelsen af 1900-tallet

Børnelovgivning og værgeråd
Fra 1836 til 1972 var Flakkebjerg hjemsted for en af Danmarks vigtigste institutioner for ”problembørn”. I de første mange årtier gik anstalten under navnene Flakkebjerg Institut og Flakkebjerg Opdragelsesanstalt, men i 1922 blev det ændret til Flakkebjerg Ungdomshjem. Navneændringen var en følge af børneloven fra samme år, som fastslog, at opdragelsesanstalter for børn under 14 år for fremtiden skulle hedde skolehjem, mens de tilsvarende institutioner for unge over den undervisningspligtige alder, typisk 14-17-årige, blev benævnt som ungdomshjem. Ordene markerer, at disse institutioner ideelt set skulle udfylde funktionen som ”erstatningshjem” for beboerne, der ofte kom fra særdeles problematiske hjem.

Loven fra 1922 var en lettere revision af Danmarks første børnelov, der blev udsendt i 1905. Denne lov byggede på en betænkning fra 1895, hvori en kommission med række fremtrædende jurister og eksperter inden for børneforsorg argumenterede for, at det var forfejlet at anvende straf over for ”moralsk fordærvede” børn. Børnene skulle derimod opdrages, for ”alene opdragelsen kan ventes at få blivende gavnlige virkninger”. Til gengæld måtte det offentlige ”have ret og pligt til at skride ind overalt”, hvor man fik kendskab til, at et barn var ”udsat for sædelig fordærvelse” – også selv om dette (endnu) ikke havde givet sig udslag i kriminelle handlinger.  

Kommissionen foreslog derfor, at der blev oprettet et eller flere værgeråd i hver kommune, og at disse organer blev bemyndiget til at uddele advarsler og pålæg til problematiske familier. I yderste fald kunne værgerådet også beslutte at fjerne et barn fra familien og afgøre, om det skulle anbringes hos ”en pålidelig og hæderlig familie”, i et børnehjem eller (for de mest belastede personers vedkommende) 

i en opdragelsesanstalt. Enhver beslutning om fjernelse af børn fra hjemmet skulle dog godkendes af et landsdækkende overværgeråd, før den kunne træde i kraft …

Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2018

Bestil Jul i Slagelse her

Streg1250

75 år i boligsagens tjeneste

Ude på Marievej
en lille strimmel jord
hvor du bygged’ første gang
nu mange men’sker bor.

Kakkelovn og kælderkul og gammelt vaskeri
det går ej i dag – vi si’r: ”Den tid er nu forbi!”

– Skrevet i forbindelse med selskabets 40 års jubilæum i 1983.

Slagelse Sociale Boligselskab, var en udløber af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, Slagelse afdelingen. Boligselskabet blev stiftet den 4. marts 1943. Den 7. april 1943 blev det første byggeri besluttet – 2 husblokke ved Marievej i Slagelse. Den 1. marts 1944 flyttede selskabets 1. lejer ind på Marievej 17, st.th og dette var: Arbejdsmand Kristian Hansen.  

En solid udvikling i Boligselskabet
I 1983 kunne Slagelse Sociale Boligselskab fejre 40 års jubilæum og 1000 lejemål. Den daværende bestyrelse lavede et hæfte, som bl.a. beskrev at:

”Slagelse Sociale Boligselskab’s historie viser, at selskabet, trods skiftende lovgivning og konjunkturer, stedse har bestræbt sig på to samfundsgavnlige opgavers løsning: at bygge boliger til de mange, til en husleje der kan betales og derigennem bidrage til arbejdsløshedens bekæmpelse, som var stifterens hovedformål.”

I 1993, ved boligselskabets 50 års jubilæum, kunne den daværende formand John Nielsen oplyse, at boligselskabet nu administrerede 1514 boliger. Der var både blevet bygget nye boliger i Slagelse, og man overtog administrationen af 107 boliger fra Hashøj Boligselskab.

Da boligselskabet i 2003 fejrede 60 års jubilæum 

havde det udvidet med ca. 500 boliger og administrerede altså 1974 boliger i Slagelse og omegn …

Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2018

Bestil Jul i Slagelse her

Læs en
tidligere årgang af
Jul i Slagelse

2014-Forside200

Klik her for at se en tidligere
årgang af Jul i Slagelse

Årets
Kravlenisse

A¦èrets_Kravlenisse_h+©jrespalte_200dpi

Følg
Jul i Slagelse
på Facebook

facebook200-bla¦è

Bliv medlem af
Jul i Slagelse

Det koster kr. 175,- for et helt år.
Du får så julebogen tilsendt,
når den udkommer, og får
hvert efterår indbydelse til at
deltage på en tur til et spændende
sted i Slagelse by eller omegn,
hvor der er en interessant
historieknyttet til stedet
Læs mere