JIS_Fotos til historier 800x440px

Julemandens værksted – Forandringens vinde

Læs udsnit af historien

JIS_Fotos til historier 800x440px2

H.C. Andersens skoleophold i Slagelse

Læs udsnit af historien

JIS_Fotos til historier 800x440px3

Fra Slagelse til Vestindien
– en dansk læges oplevelser

Læs udsnit af historien

JIS_Fotos til historier 800x440px4

Kammerat Marker
– en markant kommunist i Slagelse

Læs udsnit af historien

Streg1250

Julemandens værksted – Forandringens vinde

Julemanden kom helt oplivet hjem fra en tur i byen, hvor han havde været rundt for
at kigge på mulige gaver til alle børnene. ’Tænk’, sagde han til sin kone, endnu før han havde fået frakken og træskoene af,   ’jeg så en rigtig neger derinde’!!!  Fru Julemanden kiggede lidt på ham, og så forklarede hun, at ordet ’neger’ ikke længere eksisterer. ’Nå’, sagde julemanden forbavset, ’er der så heller ikke noget der hedder negerkys længere’? ’Nej’, svarede fru Julemanden, ’sproget forandrer sig hele tiden, og nu hedder det flødebolle’.

Så blev julemanden nødt til at vende ryggen til hende, for han kom til at fnise ved at tænke på dengang for mange år siden, da han havde mødt fru Julemanden ved et bal i forsamlingshuset. Han var blevet forelsket lige på stedet, men det var der også en fyr med lyst hår og store muskler der var. Heldigvis var julemanden løbet af med sejren, men han havde i sit stille sind tænkt, at den anden da også var en værre flødebolle. I dén grad en flødebolle, der ikke havde nogen som helst lighed med et negerkys.

Det med bal i forsamlingshuset fik julemandens tanker tilbage til nutiden, for han havde været oppe i byens store hus for at hente listerne over de artige børn og de andre, og også der havde han haft store oplevelser. De havde meget med bal i den borgerlige at gøre. Det undrede fru Julemanden så meget, at han måtte fortælle om det lidt mere detaljeret.

’Jo’, sagde julemanden, jeg hørte nogen inde på et kontor sige noget om Jive-projektet, og det fik mig til at tænke på dengang vi gik til bal sammen, og vi var rigtig gode til at danse jive. (Hvad julemanden klogeligt ikke sagde noget om, var at ham flødebollen også havde forsøgt sig med jive, men da julemanden opdagede det, havde han inviteret ham udenfor til
en omgang bank). ’Man kan da ikke arbejde med et projekt om at danse Jive, og så være uvenner samtidig, kan man vel’? Det mente fru Julemanden heller ikke, men var julemanden sikker på, at det var et danseprojekt, de arbejdede med? Det var julemanden fuldstændig sikker på, for de havde jo snakket om Jive og energi og brint. Ganske vist syntes han det plejede at være ilt, man havde brug for i dansen, men det kunne jo have forandret sig ligesom sproget. Han havde også set de to musikere fra dengang med flødebollen, de to der lignede hinanden …

Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2017

Bestil Jul i Slagelse her

Streg1250

H.C. Andersens skoleophold i Slagelse

I H.C. Andersens ”geografi-eventyr” Lille Tuk (udgivet april 1847 ) læser vi om en lille dreng Carl, kaldet Tuk, der skal lære geografi, hvad der kan være svært nok for en nybegynder, som Andersen jo selv var, da han begyndte at betræde lærdommens stenede vej i Slagelse Latinskole Bredegade 4-6 hos rektor Meisling.

Selv skriver han i ”Levnedsbogen”: Jeg begyndte med latin, græsk, geometri, historie, geografi, religion, kort alt, selv skrive og regne. – En geometri havde jeg aldrig set, og jeg vidste ikke en gang at finde København på kortet.

Som lille Tuk havde han lektier for og begrænset tid til at læse dem i. I eventyret skal Tuk passe sin lille søster, medens moderen var ude, og tiden gik, og det blev mørkere. Desværre havde moderen ikke råd til at købe lys, så Tuk havde et problem, da mørket sænkede sig, og han skulle lære udenad alle byerne i Sjællands Stift og vide alt om dem.

Han havde nu kun erindringen om lærerens gennemgang og den sparsomme læsning at holde sig til, men så fandt han på et gammelt trick. Han lagde geografibogen ind under sin hovedpude, da han skulle i seng i håbet om, at de geografiske facts ville snige sig ind i hukommelsen, medens han sov.

Og så skete det eventyrlige. Det kriblede og krablede under hovedet på lille Tuk, og lærdommen listede sig ind i hans hoved.

Gennem lille Tuk får vi et vue over byerne i Sjællands Stift og alt, hvad der er værd at vide om dem! Først kommer turen til Køge med de såkaldte ”Køge Høns” – kykkelikyyy, put, put! Så er der Præstø med papegøjen  fra fugleskydningen – krible krable bums, der dumpede den. Derefter Vordingborg med den gamle forsvundne kongeborg og tårnene, som også forsvandt på nær Gåsetårnet. Der var fest og kong Valdemar trådte dansen med de statelige

hoffrøkener. Nu var byen lille bitte og fattig. Korsør – en by i opkomst med dampskib og postvogn. Den siger, ”jeg har landevej og lystskov, og jeg har født en digter, jeg har sendt et skib om Jorden, og ved porten blomstrer de yndigste roser”. Så kommer Roskilde, hvor Danmarks konger og dronninger ligger hånd i hånd …

Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2017

Bestil Jul i Slagelse her

Streg1250

Fra Slagelse til Vestindien

En dansk læges oplevelser på St. Croix og St. Thomas 1864-1883

Hans Henrik Hansens levnedsløb
Hans Henrik Hansen blev født i Mariendals Mølle ved Slagelse i 1832, og han gik i byens lærde skole indtil 1851. Herefter gik rejsen til København, hvor han færdiggjorde sin lægeuddannelse i 1862. I løbet af studietiden havde han korte ansættelser som underskibslæge og som koleralæge ved en epidemi i 1859. I 1862 fik han først tjeneste ved Almindeligt Hospital i København og dernæst på Christiansø, men i 1864 rejste han til Dansk Vestindien, hvor han blev praktiserende læge på St. Croix. To år senere flyttede han til St. Thomas, hvor han i en periode var konstitueret som landfysikus, dvs. overordnet embedslæge. Men i 1870 vendte han tilbage til St. Croix, idet han blev ansat som hospitals- og kommunelæge i øens næststørste by, Frederiksted, og her forblev han indtil sin død i 1883.
Selv om Hansen således ikke kom til at lægge noget af sit arbejdsliv i Vestsjælland, kan der være grund til at mindes ham i ”Jul i Slagelse”, for han var en energisk læge, der gjorde en stor indsats for at forbedre sundhedsforholdene på de vestindiske øer, hvor hovedparten af den sorte befolkning levede under kummerlige forhold. Vi ved en hel del om dette arbejde, fordi Hansen – ligesom alle andre læger i 1800-tallet – havde pligt til at udarbejde en medicinalberetning hvert år. Disse rapporter, der for Hansens vedkommende normalt havde et omfang på 4-15 sider, men nogle år i slutningen af 1860’erne nåede op på 25-30 sider, befinder sig nu i Sundhedsstyrelsens arkiv i Rigsarkivet.

Malaria, gul feber og kolera
Medicinalberetningerne, der blev indført i 1803, havde til formål at give den centrale sundhedsforvaltning i København et detaljeret indblik i sundhedstilstanden i alle dele af det danske monarki. Lægerne blev derfor bedt om at svare på en bred vifte af spørgsmål. Det drejede sig bl.a. om hvilke sygdomme, der havde ”grasseret” mest det foregående år, om dødeligheden (især blandt spædbørn og barselskoner), om fødemidlernes beskaffenhed, om jordemødrenes antal og vilkår, om evt. kvaksalveri og om apotekernes indretning og lagre …

Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2017

Bestil Jul i Slagelse her

Streg1250

Kammerat Marker

– en markant kommunist i Slagelse

Mange ældre Slagelse-borgere husker endnu Viggo Marker, der i over 60 år var en markant person i byen. Han var medlem af byrådet i 30 år, aktiv i boligbevægelsen og en yderst aktiv og skarp debattør i de lokale medier. Også uden for byen var han aktiv, eksempelvis som fagforeningsformand og som medlem af Danmarks Kommunistiske Partis ledelse. Hans store og energiske engagement gør det svært at beskrive hans liv og indsats i en artikel med begrænset plads til rådighed. Kildematerialet er enormt, alene hans mange læserbreve og kronikker i aviserne er omfangsrige. Hertil skal så lægges breve og lignende fra hans eget arkiv samt artikler i fagforeningsblade og lignende. Derfor skal denne artikel alene betragtes som et lille bidrag over hans virke i Slagelse-området. Der er imidlertid basis og materiale til en egentlig biografi om kommunisten Viggo Marker, der levede fra 1912 til 2007.

Gartneren Viggo Marker.

Viggo Marker kom i 1930 som 18-årig til København fra fødeøen Bornholm Han var vokset op som søn af en husmand på ejendommen Elledal i Østermarie, og kom i gartnerlære i Svaneke, inden han søgte lykken i København. Hans far døde, da Viggo var ni år.

Viggo Marker blev elev på havebrugshøjskolen i Vilvorde i Charlottenlund, og var med til at anlægge en del haver i Nordsjælland. Herfra fik han en stilling som gartner ved statshospitalet i Augustenborg på Als, og det var fra denne stilling, han i 1940 kom til Andersvænge som overgartner. Andersvænge var på det tidspunkt ikke helt færdigbygget, og arealerne omkring bygningerne var stort set ikke andet end pløjemarker. Det var her Marker gik i gang med at anlægge områdets store park og institutionens gartneri. Han havde den opfattelse, at de beboere, der kunne arbejde, ikke bare skulle sidde ubeskæftiget hen.
I løbet af 1940’erne blev der derfor på Markers initiativ oprettet to kvindelige patienthold til at hjælpe med lettere havearbejde. Senere blev der også oprettet hold til de mandlige patienter, og generelt var friluftsarbejdet yderst populært blandt både de kvindelige og mandlige patienter.

I perioder var der op til 150 beboere beskæftiget med havearbejde, og flere af beboerne fik beskæftigelse uden for institutionen efter at have arbejdet i gartneriet. Produkterne fra havearbejdet bidrog også til husholdningen på Andersvænge, ligesom en eventuel overskudsproduktion blev frosset ned og solgt til andre institutioner. Marker fjernede også nogle gamle frugttræer, der efter hans mening ikke var egnet til det danske klima, og plantede i stedet sorter, der kunne klare sig uden sprøjtning …

Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2017

Bestil Jul i Slagelse her

Læs en
tidligere årgang af
Jul i Slagelse

2014-Forside200

Klik her for at se en tidligere
årgang af Jul i Slagelse

Årets
Kravlenisse

A¦èrets_Kravlenisse_h+©jrespalte_200dpi

Følg
Jul i Slagelse
på Facebook

facebook200-bla¦è

Bliv medlem af
Jul i Slagelse

Det koster kr. 175,- for et helt år.
Du får så julebogen tilsendt,
når den udkommer, og får
hvert efterår indbydelse til at
deltage på en tur til et spændende
sted i Slagelse by eller omegn,
hvor der er en interessant
historieknyttet til stedet
Læs mere