Dannebrog og Slagelse
– en 800-årig jubilar
Der er tradition for, at der findes en historisk sammenhæng mellem Dannebrog og Slagelse. Den bygger på den fortolkning af Dannebroglegenden, at johanniterriddere fra Antvorskov Kloster skal have deltaget i Valdemar Sejrs erobring af Estland, fordi det var deres rød-hvide korsfane, som faldt ned fra himlen i slaget ved Lyndanisse i 1219. Derfor er Dannebrogs 800-års jubilæum en passende anledning til at undersøge, om man kan hævde, at verdens ældste nationalflag stammer fra Slagelse.
Intet folk i verden har samme forhold til deres flag som danskerne. Vi bruger det i mange forskellige sammenhænge. Først og fremmest som et nationalt symbol for folketing, kongehus og militær, men til forskel fra mange andre lande også i folkelige sammenhænge som fester, jubilæer, fødselsdage og pynt på juletræet. De ses endda ofte også anvendt som vejvisere langs vej og sti. Dannebrog har tillige sin egen legende, som blev nedskrevet i renæssancen. I en forkortet version fortæller den, at en rød fane med et hvidt kors faldt ned fra himlen som et tegn fra Gud til Kong Valdemar Sejr om den forestående sejr i et slag ved Lyndanisse i Estland i 1219. Da Dannebrog er identisk med johanniterordenens fane, har flere historikere tolket legenden som et bevis på, at johanniterriddere fra Antvorskov deltog i Valdemar Sejrs korstog til Estland.
Inden diskussionen om Dannebrogs oprindelse er det nødvendigt med en kortfattet oversigt over johanniterordenens historie. Antvorskov Kloster blev stiftet i 1160-erne eller 1170-erne. Det nævnes indirekte i Valdemars Jordebog fra 1231, som noterer, at Antvorskov blev mageskiftet med personligt ejet gods i Tårnborg ved Korsør. Deraf kan man udlede, at det var
Valdemar den Store, som stiftede Antvorskov Kloster med en donation af den kongelige ejendom Antvorskov, og at der som kompensation for denne kongelige gave blev overført personligt ejet jord i Tårnborg til krongodset. Antvorskov Kloster udviklede sig i løbet af høj- og senmiddelalderen til at være Danmarks næst rigeste kloster efter Sorø, og havde en betydelig bygningsmasse, som omfattede Danmarks 5. længste kirke. Efter reformationen ombyggede Frederik 2. klosteret til et renæssanceslot, som senere gik i forfald og blev revet ned i 1700-tallet …
Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2019
Bestil Jul i Slagelse her
Kirkerup Hospitals første årtier
– et lokalt fattighus-initiativ i 1730
”Kirkeværgerne på landsbyen skulle med sognemændenes hjælp bygge i hvert sogn et fattigfolks hus til de fattige der i sognet, som ikke kunne få andetsteds hus, og sætte en blok hos huset, at godtfolk kunne lægge deres almisse derudi. Og skal præsten og kirkeværgerne have nøglen dertil, og præsten skal formane sognefolket hver søndag i kirken, at de betænker de fattige med deres almisse”.
Sådan lød en lovbestemmelse fra 1643, som blev optaget i Danske Lov i 1683 og formelt var i kraft indtil begyndelsen af 1900-tallet, selv om den da for længst havde mistet sin betydning.
Danmark har i ældre tid haft et væld af små fattighuse. Mange af dem blev etableret på initiativ af lokale velhavere. Det var fx tilfældet med den tidligere latinskolebygning i Skælskør, som ejeren, købmand Lorentz Petersen, ved et testamente i 1748 overdrog til byen, idet han bestemte, at huset for fremtiden skulle tjene som bolig for to fattige beboere i Skælskør. I Kirkerup kom initiativet derimod tilsyneladende fra lokale embedsmænd. Under alle omstændigheder sendte provst Holger Olivarius (Vester Flakkebjerg herred) og pastor Hans Hansen (Sørbymagle og Kirkerup sogne) d. 25. januar 1730 et brev til amtmand Frederik Rostgaard (Korsør og Antvorskov amter), hvor de – med henvisning til bestemmelsen i Danske Lov – gjorde opmærksom på, at der tæt ved Kirkerup kirke lå en ubenyttet plads, hvor man kunne opføre et fattighus til otte nødlidende personer i pastoratet. Provsten og præsten ønskede amtmandens godkendelse af denne plan. De bemærkede i denne forbindelse, at man i nogle år ”som aftalt” havde henlagt nogle af de penge, der var blevet lagt i blokken ved Kirkerup kilde og ellers blev uddelt til de fattige i Sørbymagle og Kirkerup sogne. Der var således allerede skabt et økonomisk grundlag for opførelsen af fattighuset.
At dømme efter Olivarius’ og Hansens fremlægning var Rostgaard forhåndsorienteret om planen, og amtmanden har måske ligefrem været den egentlige idémand. Rostgaard lagde i alt fald ikke skjul på sin begejstring, da han d. 11. oktober 1730 afgav sin resolution i sagen. Her fremgår det også, at han ved en besigtigelse af stedet ikke blot havde lagt ”en liden skærv i helligdommens kiste”, men også ”i den gode guds navn foræret til denne bygning alt det egetømmer, som udvendig kan behøves, såvel til fodstykker og murlejder som til stolper og løsholter, hvoraf en god del til Kirkerup by allerede er henført, og det andet efter de anvisninger, som jeg herved til vedkommende fra mig leverer, rigtig skal følge”. På denne tid var det ikke unormalt, at fremtrædende embedsmænd ydede en sådan økonomisk støtte af egen lomme …
Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2019
Bestil Jul i Slagelse her
Otto Johansen i 100 år
– herreekvipering i 154 år
Herreekviperingforretningen på Nygade er noget ganske særligt i byen. Her har været solgt herretøj siden 1865, da købmand F. C. Lindbach åbnede sin forretning. Nygade 4 er det sted i byen, hvor der længst har været den samme slags forretning.
Han efterfulgtes i 1905 af sønnen Arthur Lindbach, som i 1919 solgte ejendom og forretning til købmand Otto Johansen, som åbnede sin forretning 18. november 1919. Forretningen bærer stadig hans navn.
Købmanden
Otto Johansen var født i Slagelse 24. februar 1887. Han var søn af vognmand og byrådsmedlem P. Johansen. Han kom i manufakturhandlerlære hos daværende manufakturhandler Bochenheuser på Fisketorvet. Han fortsatte sin uddannelse i Hørsholm og Hammel. Og så kom han til Sandved, hvor han i nogle år drev en korn- og kolonialforretning sammen med broderen. En tid ejede han også Arløse Møllegård. Det var dog handlen med tøj, der havde han interesse, og han etablerede sig i Slagelse.
Otto Johansen var forretningsmanden, der forstod at trække folk til og pleje trofaste kunder. Omkring skiftedag havde han stort salg af arbejdstøj. Alle der arbejdede – især på landet – fik ved skiftedag udbetalt deres resterende løn, så der var penge på lommen. Tjenestefolkene tog ind til byen. Otto Johansen havde et stort sortiment af arbejdstøj og alt muligt andet, og alle fik en høvisk behandling, så de kom igen år efter år, også når de sad veletablerede.
Overfor tøjforretningen lå en legetøjsbutik, der hed ”Børnenes Paradis”, og det lokale vid kaldt derfor Otto Johansens forretning for ”Bøndernes Paradis”.
Uanset øgenavnet, så var forretningen eksemplet på godt købmandskab, og Otto Johansen var en af købstaden største skatteydere.
Da forretningen begyndte at gå godt, skulle Otto Johansen se sig om efter en hustru, og han kunne ikke stå for den smukke Astrid Nielsen, som var i Scheplers Smørbørs lige ved siden af hans egen forretning. De fik datteren Gudrun, som 2. juni 1946 blev gift med Hans Buchart Petersen fra Garvergården. I brudegave fik de herregården Bjergbygård ved Mørkøv af brudens forældre.
Familien Johansen boede i mange år over forretningen, men fik så opført en villa på Klostergade 3. Da besættelsestiden forhindrede købmanden i at vedligeholde lageret, sikrede han sine midler …
Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2019
Bestil Jul i Slagelse her
Spirituslægen Johannes Fog
– ham med konstantinopolitanerinden
Læge Johannes Rohde Fog (1882-1979) blev kendt for i 1922 at have konstrueret en klinisk undersøgelse til vurdering af, om trafikanter var berusede eller spirituspåvirkede. Han blev udnævnt som kredslæge i Slagelse i 1931 og fungerede fra samme år som praktiserende læge i byen. I 1952 blev han pensioneret fra kredslægestillingen, men fortsatte sin praksis frem til 1961, hvor han fraflyttede byen for at hellige sig sit otium.
I tiårene før og efter sin kredslægeudnævnelse var Fog en af de mere presseomtalte danske læger. Det skyldtes navnlig hans store arbejde med udvikling af den kliniske spiritusprøve for motorførere. Under prøven skulle personer mistænkt for spirituskørsel blandt andet gentage ”sværere ord af daglig tale” som den undersøgende læge læste op for delinkventen. Det blev der ironiseret en del over i pressen, som viderebragte oplysninger om, at udtryk som ”konstantinopolitanerinde” og ”Bissens gips-bisp” indgik i prøven. Så kunne bilister på forhånd øve sig for det tilfælde, at de skulle blive taget af politiet i en spirituskontrol.
Fog blandede sig aktivt i den offentlige debat om alkoholisme. Men han interesserede sig også for mange andre emner end alkoholen og dens virkninger. Det kan man se af hans videnskabelige arbejder om rets- og trafikmedicin og af den store arbejdsindsats, som han i sin tid i Slagelse lagde i lokalt organisationsarbejde.
Fog var en farverig personlighed, der blev en kendt og populær skikkelse i byen. Han gik ikke af vejen for at træde ud af den neutrale embedsmandsrolle. Denne artikel handler om Johannes Fog, hans lægelige karriere, udvikling af spiritusprøven og liv som medieperson og kredslæge i Slagelse.
Læge og retsmediciner – med meget mere
Fog blev født den 15. marts 1882 i Øls ved Hobro som søn af sognepræst Johannes Fog og hustru Agnes Rohde. Der var mange præster i slægten, og den unge Johannes læste da også teologi i et par år efter sin studentereksamen. Men da hans meget alvorlige fader fandt, at han næppe ville egne sig om præst, kastede han sig i stedet over medicinstudiet, som han fuldførte i 1910. Herefter uddannede han sig til specialist i fødselsvidenskab (obstetrik) på forskellige københavnske hospitaler. I 1918 etablerede han en lægepraksis i København og var også i en årrække læge ved Det kongelige Teater. Han var værnepligtig læge i søværnet, skibslæge i 1919 i forbindelse med hjemtransport af engelske krigsfanger fra Danzig til Edinburgh og i 1922 læge på Amerikaskibet ”United States”.
Trods uddannelsen som fødselslæge fattede Johannes Fog tidligt interesse for patologi, retsmedicin og trakfikmedicin og blev i 1921 fastansat på det ret nyetablerede retsmedicinske institut. Samtidig fungerede han via ansættelsen som sekretær for Retslægerådet. Han skrev en række artikler om blandt andet jernbanekatastrofen ved Vigerslev i 1919, om flyverpsykologi og om kvælningsdød. I 1925 kunne man i Ugeskrift for Læger …
Læs resten af historien og 16 andre spændende fortællinger i Jul i Slagelse 2019
Bestil Jul i Slagelse her
Årets
Kravlenisse
Følg
Jul i Slagelse
på Facebook
Bliv medlem af
Jul i Slagelse
Det koster kr. 175,- for et helt år.
Du får så julebogen tilsendt,
når den udkommer, og får
hvert efterår indbydelse til at
deltage på en tur til et spændende
sted i Slagelse by eller omegn,
hvor der er en interessant
historieknyttet til stedet
Læs mere